Talentet i Thy – Limited Edition

En vågekone, en pædagog og en verdensmester i surf er bare et udpluk af de mennesker, portrætfotograf Andreas Houmann har brugt de seneste tre år på at fotografere. Nu udkommer portrætterne i kvalitetsfotoværket Talentet i Thy, som han håber vil udfordre vores opfattelse af, hvad talent er og kan bruges til.

Det limiterede oplag er på 100. Limiterede værker udgives i en kassette med tilhørende kunsttryk.

Jul: Vi sender pakker afsted med GLS onsdag den 19. december 2018 (som sidste dag før juleferien). Alle ordrer efter kl. 12.00 denne dag bliver først sendt i det nye år. 

Category:

695 DKK

In stock

Hvad er talent? Og hvordan ser det ud? Det undersøger portrætfotograf Andreas Houmann i sin nye fotobog Talentet i Thy

En vågekone, en pædagog og en verdensmester i surf er bare et udpluk af de mennesker, portrætfotograf Andreas Houmann har brugt de seneste tre år på at fotografere. Nu udkommer portrætterne i kvalitetsfotoværket Talentet i Thy, som han håber vil udfordre vores opfattelse af, hvad talent er og kan bruges til.

”Normalt tager jeg billeder af skuespillere, toppolitikere og fodboldstjerner. Mennesker de fleste ser op til, fordi de har et åbenlyst, anerkendt talent. Jeg vil ikke underkende deres talenter, men jeg kunne godt tænke mig at udfordre, om vi har fået et lidt for indsnævret syn på, hvad talent er,” siger han.

Det startede med æg
Andreas Houmann var på besøg hos sin faster og onkel i Thy, da det bankede på døren. Udenfor stod Åge, eller æggemanden som de lokale kalder ham, fordi han sørger for at holde sine naboer forsynede med æg. Ikke på grund af penge, men fordi: ”Man skal hjælpe, hvor man kan”, som han siger,” forklarer Andreas Houmann.

”Mødet med Åge fik mig til at tænke over, hvem der skaber sammenhængskraft i hverdagen, og hvad det er, de kan. Jeg fandt ud af, at talenterne trives i Thy, måske fordi naturen og den geografiske placering gør dem mere nødvendige heroppe,” siger han.

Naturenbillederne er derfor en lige så vigtig del af bogen som portrætterne, påpeger Andreas Houmann.

“Mennesker bliver præget af det miljø, der omgiver dem. Det er meget tydeligt i Thy, men jeg vil påstå, at mit projekt kan gentages hvorsomhelst. Pointen er, at vi ofte glemmer, hvem der kommer med æggene, jeg håber, folk vil sætte lidt mere pris på hverdagstalenterne efter at have set min bog,” siger han